Nøgen lystfisker får bid: Sådan fanger han stor fisk med sin penis

Skrevet af Morten Larsen

21/04/2016

Mest læste i dag

'Pikkegod' fangst: Nøgen lystfisker fanger livlig fisk med sit lem

En russisk lystfisker hævder, at han har brugt sit lem til at fange en sprællevende fisk i en iskold flod.

Videooptagelser af den usædvanlige fangstmetode er blevet lagt op på YouTube, så alle og en enhver kan se, hvordan man ikke behøver en orm til at hive et af de svømmende dyr i land.

I optagelsen kan man se, hvordan den nøgne mand går ud i det vand, hvor det ifølge hans ven vrimler med fisk.

Læs også: Lystfiskere troede ikke deres egne øjne, da de så, hvad denne hval havde i munden

- Vi befinder os i et polarområde. Stedet, hvor de mest barske fiskere og stærkeste brystvorter hører til, siger den fiskeglade russer, før han bevæger sig ud i det kolde vand.

- Pas på, siger hans ven med de tørre fødder på landjorden.

- Jeg er ikke bange for dem, svarer den nøgne lystfisker, der kaster sig ned i vandet.

Få sekunder senere er der bid, da man her kan se en stor fisk med munden om mandens penis, da han skrigende løber tilbage mod land.

Den kødfyldte lokkemad faldt i fiskens smag, da den åbenbart ikke har lyst til at slippe bidet.

- Se, hvad jeg har fanget med min orm. For satan! Den kunne have bidt den af, siger manden.

Mod slutningen af videoen kan man se, at fisken ligger og spræller på flodbredden.

Flere personer har stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt videoen er 'ægte' – man kan blandt andet spekulere i, om manden skjuler en fisk i hånden, da han går ud i vandet. 

Se videoen her og bedøm selv:

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: