Nordmand er i livsfare efter styrt fra 4. sal

Skrevet af admin

23/09/2015

Dagens topnyheder

En mand midt i 30'erne meldes onsdag i livsfare efter en ulykke tidligt om morgenen på Frederiksberg.

Manden, der er norsk statsborger, styrtede ned fra en altan på 4. sal på Gammel Kongevej, oplyser Københavns Politi.

Han lænede sig ud og fik overbalance.

Politiet fik melding om ulykken lidt efter klokken fire onsdag morgen.

Nordmanden blev kørt til behandling på Rigshospitalet.

- Vi har nu fået underrettet hans pårørende, siger vagtchefen i Københavns Politi onsdag ved middagstid.

/ritzau/