Terrorceller er dygtige til at tilpasse sig, og det gør dem meget svære at stoppe.
Det siger forsker fra Norwegian Institute of International Affairs (NUPI) Vegard Valther Hansen til det norske nyhedsbureau NTB.
Vegard Valther Hansen har en baggrund som efterretningsofficer og analytiker og forsøger at svare på, hvordan et og samme terrornetværk øjensynligt kan slå til både i Paris og Bruxelles, selv om myndighederne i flere lande er på sporet af dem.
- Helt siden al-Qaeda var aktive i 1990'erne, har terrorcellerne, som de vestlige efterretningstjenester ønsker at bekæmpe, vist sig at være ekstremt tilpasningsdygtige, siger Hansen.
Han siger, at medlemmer i terrorceller gerne bruger samme sociale medier og tjenester, som almindelige folk bruger, men også specialdesignede apps til at kommunikere.
- De bruger også onlinespil og spillekonsoller som Playstation. Hovedpointen er, at de har tilpasset sig, lyder det.
De er også gode til at afdække, når de bliver overvåget, påpeger Vegard Valther Hansen. For så skifter de kommunikationskanal. En anden udfordring er Europas åbne grænser, mener han.
- Det har vist sig gentagne gange, at personer, som politiet og efterretningstjenesten har haft i søgelyset, har formået at flytte sig, siger Hansen.
Efterretningstjenesterne skal ikke bare afdække mulige terrorplaner, men også have et overblik over mange trusler, såsom Ruslands aggressive optræden og eventuel spionage.
Vestlig efterretningstjeneste har et kapacitetsproblem, mener Vegard Valther Hansen.
Han peger også på, at der i Bruxelles og andre europæiske byer er nabolag, hvor det er meget vanskeligt for politiet og efterretningstjenesterne at have overblik og kontrol.
En tredje faktor, som Hansen henviser til, er, at demokratiet sætter en begrænsning for, hvor langt man kan gå med overvågning og kontrol med indbyggerne.
- Efterretningstjenesterne bliver nødt til at følge de lovpligtige rammer, som betyder, at operationer og efterkontrol skal godkendes. Det giver forsinkelser, siger han.
/ritzau/NTB
