Nu bliver det sommer: DMI lover op til 27 grader i denne uge

Skrevet af Sol Stoffregen

19/05/2014

Mest læste i dag

Efter en blandet weekend med sol, regn og skiftende temperaturer, tilsmiler vejrguderne Danmark senere på ugen ifølge DMI's prognoser, som lover bragende solskin og blå himmel. Det oplyser Dagens.dk.

Vejret bliver så pænt, at vagthavende meteorolog ved DMI, Klaus Larsen, forudser, at vi torsdag får den brandvarme fornøjelse af årets første officielle sommerdag, som er karakteriseret ved termometret rammer 25 grader.

LÆS OGSÅ: Advarsel: Ny Facebook-virus spreder sig hurtigt

- Vi får varm luft ind over landet. Især onsdag og torsdag får vi flot vejr med 25 grader de fleste steder i landet, og i de sydlige egne kommer temperaturen op på 26-27 grader, siger Klaus Larsen til Dagens.dk.

Ved østvendte kyster vil temperaturen dog ikke nå de samme højder som i resten af landet, hvor solen vil få sveden frem på panden hos de fleste.

LÆS OGSÅ: Chokerende live-tv: Nyhedsvært finder pludselig ud af, at ven har begået selvmord

Men inden vi når til det flotte sommervejr, skal dagen i dag, som mange steder byder på regn, lige overstås, inden solen begynder at titte frem tirsdag, for så at brage igennem onsdag og torsdag.

Desværre forsætter de varme sommerdage ikke resten af måneden, som mange nok ville sætte pris på. Den vejrmæssige nedtur viser hurtigt sit køligere ansigt.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Allerede fredag går det ned ad bakke, og i weekenden får vi formentlig byger og regn. Men det er stadig noget usikkert på nuværende tidspunkt. Det kan ændre sig, siger en optimistisk vagthavende meteorolog ved DMI, Klaus Larsen til Dagens.dk.

Ifølge vejrprognoserne byder søndag på temperaturerer på 15-16 grader og overskyet vejr.