Røgfri arbejdstid betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden, hverken indendørs, udendørs og heller ikke udenfor matriklen. Det betyder, at rygning på linje med for eksempel indtagelse af alkohol er noget, medarbejderne kun gør privat, når de ikke er på arbejde.
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at 24 procent af danskerne er positive over for den røgfrie arbejdsplads, mens 29 procent er meget positive. 17 procent negative og 10 procent er meget negative. 20 procent ved ikke.
Aarhus Kommune indførte tidligere i år som den første kommune røgfri arbejdstid. Derudover er blandt andre Faaborg-Midtfyn, Allerød, Gladsaxe, Holbæk, Sorø og Syddjurs kommuner på vej med samme tiltag.
Otte procent af danskerne har i dag røgfri arbejdstid på deres arbejdsplads. 61 procent har rygeforbud inde, men må godt ryge ude. 14 procent har rygerum eller kabiner.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse.