Lige nu læser andre
Passagerer fra Billund Lufthavn får nu også mulighed for at flyve med en lavprisrute, hvis turen går til Afrika. Selskabet Air Arabia åbner nemlig en rute til Marrakesh i Marakko. Det skriver tvsyd.dk.
– Det er banebrydende for os, fordi det er den første direkte lavprisrute fra Billund til en anden verdensdel. Samtidig er det første gang, at Air Arabia starter op i Skandinavien, siger direktør i Billund Lufthavn Kjeld Zacho Jørgensen til tv stationen
Air Arabia kan sammenlignes med lavprisselskaberne Easyjet og Norwegian og er især store i Afrika og Asien. Sidste år havde selskabet godt 4,5 millioner passagerer.
Læs også
Billund Lufthavn håber, at ruten til Marokko kan være startsskuddet til flere destinationer i Afrika og Asien.