Ny nedtur for danske fodboldkvinder

Med onsdagens 0-1-nederlag i Vejle til Schweiz i VM-kvalifikationen får de danske fodboldkvinder svært ved at snuppe førstepladsen i gruppe 3.

Nederlaget efterlader danskerne på kun ét point for to kampe, mens Schweiz er stukket af i toppen med ni point for tre kampe - altså lutter sejre.

Danmarks ene point blev sikret i lørdags, da landstræner Nils Nielsens mandskab spillede 1-1 på udebane mod Serbien. Serberne har tidligere i kvalifikationen tabt med hele 0-9 til Schweiz.

På Vejle Stadion havde Danmark - som i sommer nåede semifinalen ved EM - bolden mest i første halvleg, hvor det også blev til enkelte fine chancer.

Men det var gæsternes Ramona Bachman, som midtvejs i halvlegen bragte Schweiz foran 1-0. Hjemmeholdet pressede forgæves på i anden halvleg, men Schweiz havde fint styr på opgøret.

Førstepladsen i gruppen giver direkte adgang til VM-slutrunden i Canada i 2015. Kun de fire bedste toere i de syv kvalifikationsgrupper går videre til playoff-kampe om den sidste europæiske VM-billet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip