Ny racist-sag om søde sager: Svenskere raser over chokoladekage

‘Racistiske undertoner’. ‘Symboliserer kannibalisme’. Sådan lyder noget af den hårde medfart, som et sydsvensk bageri har fået, efter at et billede af en af deres kager er blevet lagt op på de sociale medier.

Det skriver Expressen.

Det er ikke længe siden, at en stor svensk mediestorm huserede over Haribos Zulu-maske, som mange mente var racistisk.

LÆS OGSÅ: Boom: Salget af lakridspiber femdoblet efter rygte om forbud

Nu går det ud over bageren, der bager små chokolade-ansigter med krymmel-hår på pind.

- Det er helt klart, at det her er racistisk, siger talsmand for Afrosvenskernes Rigsforbund, Kitimbwa Sabuni.

LÆS OGSÅ: Kanel-konflikten: Så mange kanelsnegle må du spise

Bageriet bag de omstridte kager stiller sig uforstående over for kritikken. De tror, kritikken kommer fra personer, som kun har set kagen med mørk chokolade.

- Det er chokolade, og det er der ikke noget mærkeligt i. Det er op til folk selv at afgøre, hvordan de opfatter kagerne. For mig er det kager, som er blevet dyppet i chokolade, siger bageriets ejer.

Han fortæller desuden, at chokolade-ansigts-kagerne går som varmt brød i hans bageri.
 

 

Dagens Gossip