Kamille Isaksen
Ny regel kan sende flere penge direkte ud til danskerne hver måned.
Når lønsedlen lander i indbakken hver måned, kigger de fleste lige en ekstra gang på beløbet på bundlinjen.
Der skal nemlig afleveres en pæn portion af indtjeningen til staten, før man overhovedet kan begynde at betale regningerne.
For rigtig mange virker det til tider, som om pengene forsvinder lidt for hurtigt, når de faste udgifter melder sig.
Det vækker derfor oftest stor interesse, når magthaverne åbner for at justere på systemet.
Nu ligger der et nyt politisk udspil klar, som potentielt kan kaste mærkbare beløb af sig til en stor gruppe borgere.
Det skriver Børsen.
Markant forslag på bordet
Lige nu arbejder formanden for Venstre, Troels Lund Poulsen, på at samle flertal for en ny regering, hvor et af de helt store ønsker er at droppe den nyligt indførte mellemskat.
Mellemskatten ligger i øjeblikket på 7,5 pct. og rammer alle indkomster, der overstiger 641.200 kr. om året.
Det er et ønske, som Moderaterne ifølge Børsen også bakker op om i forhandlingerne.
Kigger man på tallene fra tænketanken Cepos, kræver det en månedsløn på over 58.080 kr., før man rammer mellemskatten og dermed kan opnå en økonomisk besparelse.
Tjener man for eksempel 60.000 kr. om måneden, vil man spare 133 kr., mens en løn på 80.000 kr. sikrer en besparelse på 1.500 kr.
Ligger indkomsten helt oppe på 100.000 kr., vil man derimod beholde 2.900 kr. ekstra, når lønnen udbetales.
To mulige scenarier
Selvom udsigten til ekstra likviditet lyder tiltalende, kan initiativet vise sig at blive uspiseligt for Socialdemokratiet og SF.
Seniorøkonom i Cepos, Niklas Praefke, vurderer, at en fuld afskaffelse vil koste samfundskassen 7,3 mia. kr., ligesom det vil øge uligheden i Danmark med 0,51 procentpoint målt på den såkaldte ginikoefficient.
“Det letter marginalskatten for alle indkomster over nuværende mellemskatgrænse,” lyder det fra seniorøkonomen ifølge Børsen.
Til gengæld fremhæver analysen, at man vil se arbejdsudbuddet stige med 7600 personer, mens bruttonationalproduktet vil vokse med 14,4 mia. kr.
Som et muligt kompromis kan man vælge en alternativ model, hvor man hæver grænsen for mellemskatten op til niveauet for topskatten, så den maksimale årlige skattelettelse begrænses til 10.300 kr.
Det koster kun staten 2,4 mia. kr. at indføre, mens arbejdsudbuddet her vil øges med 3600 personer, og bruttonationalproduktet vil løftes med 4,7 mia. kr.
Uanset hvilken retning man går, påpeger Cepos, at begge løsninger vil gøre samfundet rigere, selvom det endnu er uvist, hvor politikerne vil finde pengene.
