Nye billeder viser, hvordan tusindvis deltog i at banke mistænkt voldstægtsmand til døde

Jesper Larsen

9 år siden

|

07/03/2015

Dagens topnyheder

Nye billeder viser, hvordan en menneskemængde på flere tusinde personer lynchede en 35-årig mand ihjel, fordi han var mistænkt for at stå bag voldtægten af en 20-årig pige i den indiske by Dimapur City. 

Hoben af vrede mennesker brød ind i byens højsikkerhedsfængsel, hvor de kidnappede den 35-årige og trak ham ud i byens gader. Her flåede de tøjet af ham og tævede ham ihjel inden de hejste hans lig op i byens klokketårn.

Læs også: Menneskemængde banker voldtægtsmand til døde

En 25-årig mand, der deltog i lynchingen, døde af sine kvæstelser efter politiet skød ind i menneskemængden. 

- Selvom lynchingen af manden er ligeså slemt som den voldtægt, han havde begået, så skulle sagen have gået sin gang ved domstolen, siger en regional minister ifølge Hindustantimes.

Indien har længe kæmpet med at få bugt med vold mod kvinder i landet, som Indien har verdensrekorden i. 

Netop nu kører der en massiv debat i landet, fordi regeringen vil forbyde visningen af en dokumentarfilm fra BBC, der handler om en grusom gruppevoldtægt i 2012.