Nyt 4D system skal forhindre fejldømte mål ved VM i Brasilien

Skrevet af Emma Kirstine Kejser

04/04/2013

Mest læste i dag

 

Nu skal det være slut med, at bolden, uden at blive dømt inde, krydser målstregen. Men det skal et nyt 4D system nu sikre imod, et system der vil blive taget i brug ved VM i Brasilien i 2014.

Systemet er tysk, hedder GoalControl GmbH, og benytter 14 forskellige kameraer, som er placeret rundt omkring på stadionet.

Valget af det tyske system er baseret på, at det har lettere ved at tilpasse sig forskellige klima-forskelle rundt om på forskellige stadioner i Brasilien.

Men kameraerne er ikke det hele. Dommeren vil nemlig blive udstyret med et særligt ur, som vil underrette dommeren, så snart kameraerne registrerer, at bolden har krydset målstregen.

Skulle holdet, der har lukket et mål ind gøre indsigelser, vil der med det samme være mulighed for, at genafspille målet.

Prisen for det tyske mål-sikkerhedssystem ligger i 1,4 millioner kroner for hvert stadion, der bliver udstyret med systemet.