Nyt dating-koncept: Bestik dig til en kæreste

Skrevet af Sol Stoffregen

25/10/2013

Mest læste i dag

En ny dating-app bryder med de gængse dating-konventioner, hvor man matcher datingprofiler efter interesser, indkomstniveau eller udseende.

Med app'en, Carrot Dating (Gulerods-dating red.), finder du en person, som du vil date, og derefter tænker du dig godt om og tilbyder denne person en gave for at gå på date med dig. 

Det skriver Mashable, som er et engelsk/amerikansk nyhedssite med fokus på teknologi og sociale medier.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og information

Gaven eller ydelsen, som du bestikker personen med, kan være blomster, chokolade, biografture, massage, smykker eller rejser.

Konceptet er altså ren og skær bestikkelse. Noget der også skinner igennem i InfoStream Group's, der står bag app'en, slogan, som lyder: "Bestik dig til en date".

LÆS OGSÅ: Her er score-coachens til hvordan du scorer på Facebook

Påstanden om, at app'en er sexistisk, preller af på idemanden Brandon Wade, som mener, at app'en åbner muligheder for folk, der ellers ikke ville have chance for en date.

- Det er den mest ærlige form for dating, fordi det giver singler mulighed for at bevise hvor seriøst, de vil tage den første date, siger Brandon Wade til Mashable.

Mens selve app'en er gratis, koster det penge, hvis du vil kommunikere med mulige "bestikkelsesofre". Man kan selvfølgelig også vente på, at man selv modtager gode tilbud fra andre.

45.000 personer har allerede downloadet app'en.