OB køber forsvarsspiller af Juventus

Den 19-årige forsvarsspiller Jacob Barrett Laursen tørnede allerede i den forgangne sæson ud for superligaklubben OB. Men fra den kommende sæson er hans ophold permanent.

I sidste sæson optrådte han for fynboerne på en lejeaftale ejet af Juventus. Nu har OB købt Jacob Barrett Laursen af den italienske mesterklub.

Jacob Barrett Laursen har skrevet under på en kontrakt, der gør ham til OB-spiller frem til 30. juni 2017. Det skriver OB i en pressemeddelelse.

OB's træner, Troels Bech, er tilfreds med, at aftalen nu har permanent status.

- Vi har haft Jacob i et år, og her har han vist stor fremgang. Der har været så lovende takter både i kamp og på træningsbanen, at jeg er rigtig glad for, at Jacob Barrett er OB-spiller i de kommende tre år.

- Der er ikke tvivl om, at Jacob Barrett er en potentiel starter for os. Han har jo alderen for sig, og hvis han fortsætter sine fremskridt, vil han være en hyppig gæst på Trefor Park, siger Troels Bech.

Juventus hentede Jacob Barrett Laursen i AaB i 2012, inden OB lejede ham i 2013. Venstrebacken optrådte i seks kampe for OB i den forgangne sæson.

- Jeg er virkelig glad for at være i OB, og jeg har det godt på holdet, så det er dejligt, at det hele er faldet på plads. I første omgang drejer det sig om, at jeg skal komme endnu stærkere tilbage fra min skade.

- Sportsligt er målsætningen, at jeg skal have mange flere kampe i år. På sigt vil jeg gerne være fast mand, og det kræver, at jeg holder fast og lytter til Troels’ ønsker til en venstreback, siger Jacob Barrett Laursen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip