Forside Nyheder Obama er bekymret over 11. september-retssager

Obama er bekymret over 11. september-retssager

Billede

Lige nu læser andre

USA's præsident, Barack Obama, er "dybt bekymret" over et lovforslag – vedtaget i Senatet – som vil give pårørende til dræbte og overlevende fra 11. september-angrebene i 2001 mulighed for at sagsøge Saudi-Arabien.

– På baggrund af de bekymringer, vi har udtrykt, vil det være svært at forestille sig, at præsidenten vil underskrive dette, siger Josh Earnest, talsmand i Det Hvide Hus.

I USA er der igen fokus på terrorangrebene i 2001, da passagerfly blev kapret, og World Trade Center i New York blev jævnet med jorden.

Det skyldes en melding fra Det Hvide Hus om, at man vil offentliggøre 28 sider fra efterforskningen, hvoraf det fremgår, at Saudi-Arabien angiveligt spillede en central rolle i angrebene.

Læs også

Blandt andet skal terroristerne have modtaget støtte fra Saudi-Arabiens ambassade i USA.

15 af de 19 flykaprere var saudiarabiske statsborgere.

/ritzau/Reuters

Læs også

Ads by MGDK