Obama viser Mandela-film

Skrevet af Aller

05/11/2013
Det Hvide Hus bliver omdannet til biograf på torsdag. Barack Obama holder festforestilling med »Mandela: Long Walk to Freedom« på programmet. Den amerikanske præsident har inviteret de medvirkende, ligesom Mandelas døtre Zindzi og Zenani ventes at deltage. Justin Chadwicks biografiske drama fik sydafrikansk premiere i Johannesburg søndag og her kastede den gamle statsmands ekskone Winnie Mandela glans over begivenheden. Den officielle verdenspremiere fandt sted i september ved den internationale filmfestival i Toronto og i december vises filmen som årets kongelige premiere i London. »Mandela: Long Walk to Freedom« er baseret på Nelson Mandelas selvbiografi fra 1994 og skildrer Sydafrikas første sorte præsidents liv fra barndommen på landet over 27 års fængsling til indsættelsen som nationens folkevalgte leder. Titelrollen spilles af Idris Elba, som besøger Obama i selskab med sin medspiller Naomie Harris og producenten Harvey Weinstein. »Når man betænker præsident Obamas nære forhold til Nelson Mandela, er det en ganske særlig ære, at filmen vises i Det Hvide Hus«, siger Weinstein til branchebladet Hollywood Reporter. Chadwicks drama får den danske titel »Mandela: Vejen til frihed« og kan ses herhjemme fra den 23. januar.

Dagens topnyheder