Økonom: ECB holder krudtet tørt og fastholder rente

Skrevet af admin

06/02/2014
Den Europæiske Centralbank (ECB) har fastholdt sin styrende rente på 0,25 procent og fortsætter dermed med det laveste renteniveau nogensinde. Fastholdelsen af centralbankens rente var ventet hos cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank. - ECB holdt som både vi og de fleste andre havde forventet renten uændret på rentemødet torsdag, lyder det fra cheføkonomen, som fortsætter: - Enkelte analytikere havde spekuleret i, at ECB ville sænke renten til nyt rekordlavt niveau i lyset af den alt for lave inflation i eurozonen. Men foreløbig holder ECB altså krudtet tørt.Jacob Graven fortsætter med at sige, at alles øjne nu rettes mod centralbankchef Mario Draghi, der afholder pressemøde torsdag ved 14.30-tiden. - Her kan Draghi muligvis løfte sløret for andre tiltag, som sigter imod at sparke mere fart i eurozonens økonomi og presse inflationen op, siger Jacob Graven og tilføjer, at han "venter i spænding". Skulle der ikke blive præsenteret nye tiltag fra Den Europæiske Centralbank på torsdagens pressemøde, venter Jacob Graven og kollegerne i Sydbank, at der i stedet vil komme tiltag i løbet af de kommende måneder. Finansmediet Bloomberg News havde inden rentemeddelelsen adspurgt i alt 66 økonomer om, hvorvidt de ventede en rentenedsættelse fra centralbanken. Her havde kun to ud af samtlige økonomer sagt, at de ventede en rentenedsættelse til 0,10 procent. De resterende 64 ventede en fastholdelse.

Dagens topnyheder

Den Europæiske Centralbank (ECB) har fastholdt sin styrende rente på 0,25 procent og fortsætter dermed med det laveste renteniveau nogensinde.

Fastholdelsen af centralbankens rente var ventet hos cheføkonom Jacob Graven fra Sydbank.

- ECB holdt som både vi og de fleste andre havde forventet renten uændret på rentemødet torsdag, lyder det fra cheføkonomen, som fortsætter:

- Enkelte analytikere havde spekuleret i, at ECB ville sænke renten til nyt rekordlavt niveau i lyset af den alt for lave inflation i eurozonen. Men foreløbig holder ECB altså krudtet tørt.

Jacob Graven fortsætter med at sige, at alles øjne nu rettes mod centralbankchef Mario Draghi, der afholder pressemøde torsdag ved 14.30-tiden.

- Her kan Draghi muligvis løfte sløret for andre tiltag, som sigter imod at sparke mere fart i eurozonens økonomi og presse inflationen op, siger Jacob Graven og tilføjer, at han "venter i spænding".

Skulle der ikke blive præsenteret nye tiltag fra Den Europæiske Centralbank på torsdagens pressemøde, venter Jacob Graven og kollegerne i Sydbank, at der i stedet vil komme tiltag i løbet af de kommende måneder.

Finansmediet Bloomberg News havde inden rentemeddelelsen adspurgt i alt 66 økonomer om, hvorvidt de ventede en rentenedsættelse fra centralbanken.

Her havde kun to ud af samtlige økonomer sagt, at de ventede en rentenedsættelse til 0,10 procent. De resterende 64 ventede en fastholdelse.