Officielt: Lars Søndergaard er ny AaB-træner

Skrevet af admin

09/04/2015

Dagens topnyheder

Spekulationerne er forbi. Lars Søndergaard bliver ny træner hos fodboldmesteren AaB, når Kent Nielsen stopper efter denne sæson. Det meddeler AaB i en meddelelse til fondsbørsen.

Søndergaard tiltræder efter sommerferien.

- Lars Søndergaard er ansat på en fortløbende aftale, der er uopsigelig indtil 30. juni 2017, skriver AaB.

Lars Søndergaard har i de seneste år været træner i Sønderjyske. Nu overtager han i AaB efter Kent Nielsen, der i sidste sæson førte AaB frem til både mesterskabet og pokaltitlen.

Den nordjyske klub har været på udkig efter en ny træner, efter Kent Nielsen i december gjorde det klart, at han ikke ville fortsætte i klubben.

- Vi har i ansættelsesforløbet af en ny cheftræner været igennem en lang og grundig proces, hvor vi vel indledningsvis havde 15-20 mand på en bruttoliste, siger Allan

- Herfra har vi efterfølgende gennemført én eller flere samtaler og test med syv kvalificerede træneremner, og blandt disse navne var Lars Søndergaard den første mand, vi havde samtale med, og i hele forløbet har Lars været blandt vores absolutte topkandidater til jobbet, siger Allan Gaarde i en pressemeddelelse.

/ritzau/