OL-vinder er rystet over positiv dopingprøve

En af Sydkoreas største sportsstjerner er kommet i alvorlig dopingmodvind: Mandag kom det frem, at den firedobbelte OL-medaljetager svømmeren Park Tae-Hwan har afleveret en positiv dopingprøve.

Den 25-årige supersvømmer erklærer sig "rystet" og har omgående indledt en febrilsk kamp for at rense sit navn.

I første omgang ved at sende sine folk i marken med en forklaring om, at det forbudte stof ved en fejl må være kommet ind i hans blodbane under en kiropraktorbehandling på hospitalet.

- Hospitalet tilbød at give Park en indsprøjtning, og han spurgte gentagne gange, om indsprøjtningen indeholdt noget forbudt.

- Han har end ikke taget medicin for forkølelse for ikke at kikse i en dopingtest. Park er mere chokeret end nogen andre, lyder det i en erklæring fra hans agenter i rådgivningsfirmaet Team GMP.

Rådgiverne truer nu med at trække hospitalet i retten efter dopingsagen, der kan koste Park Tae-Hwan deltagelsen ved VM i Rusland til sommer.

Park Tae-Hwan vandt guld i 400 meter fri og sølv på den halve distance ved OL i Beijing i 2008. Fire år senere fulgte han op med to sølvmedaljer ved legene i London.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip