Olesen starter stærkt i Europa-golfens sæsonfinale

Golfspilleren Thorbjørn Olesen har fået en flyvende start på den prestigefyldte turnering DP World Tour Championship i Dubai.

Turneringen er sæsonafslutningen på European Tour, som tidligere hed Volvo Masters, og der er ikke mindre end 1.333.300 dollar til vinderen. Det svarer til 7,9 millioner danske kroner.

Og Olesen er tilsyneladende fast besluttet på at spille med om millionerne.

Torsdag gik han første runde i fem slag under banens par og lå på en delt førsteplads med skotten Richie Ramsay, da han gik til fyraften.

Senere blev han dog overhalet af verdensetteren Rory McIlroy og irske Shane Lowry, så han nu ligger på en delt tredjeplads.

Olesen styrede mod en decideret kanonrunde, da han efter 14 huller var syv slag under par.

Men en dobbeltbogey på 16. hul blev smådyr for danskeren, der dog er meget tilfreds med sit spil på førstedagen.

- Jeg kender banen meget godt. Jeg har spillet på den mange gange, så det føles næsten som en hjemmebane.

- Jeg ramte fairways og greens, og putteren var også god, så det endte med at blive en rigtig solid dag, siger han til European Tours hjemmeside.

Turneringens anden dansker, Thomas Bjørn, leverede en helt igennem godkendt runde i ét slag under par. Det placerer ham på en delt 18.-plads blandt de 60 deltagere.

Turneringen fortsætter indtil på søndag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip