Olsen sagde nej til andre job: Brænder for Danmark

Dansk Boldspil-Union (DBU) og Morten Olsen valgte torsdag at forlænge samarbejdet to år mere, så kontrakten løber til sommeren 2016.

Det var nu ikke af nød, at Olsen valgte at blive i det job, han har haft siden 2000. Der var flere andre, der forsøgte at få fat i Olsen, efter at Danmark tidligere i år kiksede VM-kvalifikationen til slutrunden næste sommer.

- Efter den sidste kamp var der klubber og andre landstrænerjob til rådighed, og det er da smigrende.

- Men skulle jeg være ærlig over for mig selv, og kunne jeg bestemme, så ville jeg gerne fortsætte i det job, jeg havde. Det er det, jeg brænder for, siger Morten Olsen på torsdagens pressemøde.

I juni i år tabte Danmark 0-4 til Armenien i VM-kvalifikationen, og efter den kamp var der ikke noget, der tydede på, at Olsen skulle forlænges.

Det fortæller den afgående generalsekretær i DBU, Jim Stjerne Hansen, på torsdagens pressemøde.

- Efter Armenien-kampen følte jeg mig ret overbevist om, at den periode, vi var i gang med, den ville blive Mortens sidste.

- Morten gik hjem og tænkte, og vi havde nogle samtaler om, hvad vi skulle bruge efteråret til, siger Jim Stjerne Hansen.

Hans sidste opgave i DBU var at finde Danmarks næste landstræner. Det blev en forlængelse med Olsen, der ved den nye kontrakts udløb efter EM i Frankrig i 2016 har siddet på landstrænerposten i historiske 16 år.

Om den nye kontrakt med DBU er Olsen sidste, det kan han endnu ikke svare på.

- Det er et anstrengende job, og det er nok at se to år frem, siger Morten Olsen.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip