Olsen udtager fire U21-spillere til Serbien-kamp

Landstræner Morten Olsen beholder U21-spillerne Viktor Fischer, Yussuf Poulsen, Andreas Christensen og Jannik Vestergaard i truppen til lørdagens EM-kvalifikationskamp mod Serbien.

I sidste uge supplerede Morten Olsen A-landsholdstruppen med ni spillere fra U21-landsholdet som erstatning for de spillere, der - på grund af klubkampe - først mødte ind i landsholdslejren senere.

Efter en række afbud har Morten Olsen tirsdag eftermiddag valgt at beholde Viktor Fischer, Yussuf Poulsen, Andreas Christensen og Jannik Vestergaard i truppen, der møder Serbien på lørdag i Telia Parken.

Det var Viktor Fischer, som scorede det afgørende mål på straffespark i mandagens 2-1-sejr over Montenegro.

Yussuf Poulsen lagde op til Christian Eriksens 1-1-mål, så de unge spillere må siges at have været værdifulde i mandagens kamp.

De øvrige spillere fra U21-landsholdet, som har været en del af A-landsholdstruppen, er nu stødt til U21-samlingen i Vedbæk.

Det drejer sig om Riza Durmisi, Lucas Andersen, Frederik Sørensen, Alexander Scholz og Lasse Vigen Christensen, som var med i truppen til kampen mod Montenegro, men nu støder til U21-holdets træning.

U21-landstræner Jess Thorup har desuden efterudtaget Pascal Gregor, Andrew Hjulsager, Emiliano Marcondes og Mikkel Desler til træningen i Vedbæk samt testkampen mod Sverige på torsdag.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip