Forside Nyheder OSCE sender delegation for at få observatører frigivet

OSCE sender delegation for at få observatører frigivet

OSCE sender delegation for at få observatører frigivet

Et hold af forhandlere fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er på vej til det østlige Ukraine for at sikre frigivelsen af en række observatører fra OSCE, heriblandt en dansker.

Det oplyser regeringskredse i Berlin.

Fire af de tilbageholdte observatører ved byen Slavjansk er tyskere.

De tilbageholdte er otte observatører og fem ukrainske soldater.

De blev omringet i deres bus af pro-russiske oprørere fredag, da de befandt sig ved Slavjansk.

Lederen for Republikken Donetsk, en selvudråbt region i det østlige Ukraine, siger, at observatørerne er spioner for Nato.

Han vil frigive dem, hvis en række fængslede pro-russere løslades.

/ritzau/dpa

Ads by MGDK