Otte flere kan være smittet af listeria fra kødpålæg

Skrevet af admin

13/08/2014

Mest læste i dag

Statens Serum Institut (SSI) forventer, at der dukker flere tilfælde af listeria op de kommende uger, skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Lige nu har SSI kendskab til yderlige otte tilfælde, hvor patienter er smittet med listeria. Prøver fra fire af dem er lige nu ved at blive undersøgt, for om det kan konstateres, at de er smittet med den samme bakterie, som de øvrige 20 personer, hvoraf 12 er døde.

- Der går typisk en til fire uger fra man bliver smittet med listeriabakterier, til man bliver syg.

- Derfor vil der sandsynligvis komme flere sygdomstilfælde fra det igangværende udbrud, også selv om vi formoder, at smittekilden er standset ved, at Fødevarestyrelsen i går kunne lukke den producent, som vi har kunnet spore smitten tilbage til.

Det siger afsnitsleder ved Statens Serum Institut, Steen Ethelberg.

/ritzau/