En hedebølge med over 40 grader mange steder har ramt store dele af Indien, og det er mens man fortsat afventer sommeren, oplyser regeringsfolk.
Skoler har måtte lukke i varmen, og udendørs arbejde som byggeri har måtte indstilles.
Nabolandet Pakistan, som sidste år oplevede den værste hedebølge i mands minde, planlægger at oprette 500 centre til at yde borgerne beskyttelse og forsyne dem med koldt vand som svar på den ulidelige varme.
Indiens varmeste måned falder som oftest i maj eller juni, men flere stater har allerede målt temperaturer over 40 grader, og vejrudsigten bebuder, at flere vil komme til.
I den sydlige delstat Telangana er 45 mennesker omkommet af den voldsomme varme, og andre 17 har mistet livet i Andhra Pradesh. 43 mennesker menes at være døde i nabostaten Odisha.
Myndighederne i delstaterne frygter, at dødstallet hurtigt kan stige.
- Jeg lukker min butik inden middag, for det alt er for varmt, fortæller ejeren Tulu Sahu, der driver en lille købmandsbutik i Bhubaneswar i Odisha.
/ritzau/Reuters