En række nye tal fra økonomiminister Morten Østergaard (R) sparker nu fornyet gang i debatten om Dovne Robert og Fattig Carina.
Tallene, der fremgår af et svar til Folketingets Finansudvalg, viser, at 9100 modtagere af kontanthjælp og tilhørende ydelser som børnecheck, børnetilskud og friplads i daginstitutioner modtager mere end 300.000 kroner om året brutto.
Af de 9100 personer er de 8700 enlige forsørgere.
4500 personer, hvoraf de 4400 er enlige forsørgere, tjener mere end 350.000 kroner, viser opgørelsen, der henviser til tal fra 2012.
- Svaret viser tydeligt, at kontanthjælpen og de tilhørende ydelser kan blive temmelig høje, især for enlige forsørgere, siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den liberale tænketank Cepos.
- Det betyder, at mange enlige forsørgere har et meget lille incitament til at tage et lavtlønsjob. Gevinsten på at arbejde vil måske ligge på 1000-1300 kroner om måneden og nogle gange mindre, siger han.
Diskussionen om, om det bedst kan betale sig at arbejde eller være på offentlig forsørgelse, var intens tilbage i 2011, hvor Fattig Carina, var en del af den politiske og offentlige debat.
Hun var på kontanthjælp, men fik som enlig forsørger samtidig en række ydelser, der gjorde, at mange personer, der arbejdede til en lav løn, havde færre penge om måneden at gøre godt med.
Ministeren anfører i sit svar til Finansudvalget, at personer i arbejde med en lav løn, eksempelvis enlige, også har adgang til at modtage nogle af de ydelser, der er med at sparke indtjeningen for de mange enlige kontanthjælpsmodtagere i vejret.
Og at man skal tage det med i sine beregninger, når man laver en sammenligning.
Mads Lundby Hansen mener under alle omstændigheder, at tallene lægger op til en fornyet debat om at genindføre et kontanthjælpsloft.
Han mener, at en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn højest bør få 107.000 kroner efter skat. En enlig kontanthjælpsmodtager med henholdsvis et og to børn bør højest kunne modtage 162.000 og 207.000 kroner.
- Ud af de 146.000 personer på kontanthjælp vil de 64.000 dermed i gennemsnit få 2000 mindre om måneden, og det vil give et bedre incitament til at tage de job, der findes.
- I dag går jobbene til østeuropæerne, men vi bør tilskynde til, at det kan betale sig for dem, der bor her, at arbejde på savværket, i Netto eller som jordbærplukker, siger Mads Lundby Hansen.
/ritzau/
