OVERBLIK: De tiltaltes roller i hashleverandørsag

85 personer er tiltalt i det store sagskompleks, som udspringer af politiets Operation Nordlys om hashhandel på Christiania.

Sagskomplekset er delt op i syv sager. Seks af dem drejer sig om handel med hash fra konkrete boder. Den syvende kaldes "leverandørsagen", fordi de tiltalte angiveligt har stået for at organisere indsmugling og leverance af hash.

Ifølge anklagemyndigheden er der i sagen blevet håndteret mindst 1728 kilo hash.

Læs her om de tiltaltes formodede roller i leverandørsagen.

45-årige JJ har ifølge anklagemyndigheden været organisationens leder, og han har arbejdet tæt sammen med 50-årige SA.

To andre mænd, 43-årige NR og 41-årige JM, har stået for at modtage hashen på Lolland, når den er blevet leveret sydfra.

En femte mand, 41-årige AJ, har sammen med andre personer, som ikke indgår i sagen, stået for at opbevare hashen nær København. Han har desuden ligget inde med regnskaber, som anklagemyndigheden har brugt til at beregne sagens samlede hashmængde.

Sagens to øvrige tiltalte, 37-årige HS og 41-årige RG, har efter anklagemyndighedens opfattelse været leverandørkædens sidste led, som har stået for at levere hashen til mindst én hashbod på Christiania.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip