OVERBLIK: Sådan startede krigen i Syrien

Skrevet af admin

15/03/2015

Dagens topnyheder

De seneste fire år er konflikten mellem præsident Bashar al-Assad, oprørsgrupper og militante jihadister blevet mere og mere voldelig og mere og mere kompleks.

Her kan du læse, hvordan konflikten i det på mange måder velfungerende Syrien, begyndte i 2011:

* Fredelige demonstranter havde forsøgt at samles i Syrien i kølvandet på Det Arabiske Forår, der skyllede ind over Mellemøsten i 2010, men uden større folkelig opbakning.

* I midten af marts 2011 blev 15 teenagere anholdt og torteret for regeringskritisk graffiti i byen Daraa nær den jordanske grænse, hvilket fik enorme menneskegrupper på gaden i protest.

* Syriens præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker mødte demonstranterne med åben ild, vold og massearrestationer.

* Demonstranterne startede små væbnede grupper for at beskytte sig selv. Hermed gik det fra fredelige demonstrationer til en væbnet konflikt.

* Konflikten udviklede sig for alvor til åben borgerkrig, da den syriske hær 3. februar 2012 indledte et bombardement af landets tredjestørste by, Homs, for at drive oprørerne ud.

Kilde: BBC

/ritzau/