Overgreb for 10 år siden - nu er manden anholdt

admin

|

22/01/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En midaldrende mand er blevet anholdt af Nordsjællands Politi i en sag om et formodet overgreb på et barn.

Det specielle ved sagen er, at det er godt 10 år siden, at en lille pige skal være blevet forsøgt voldtaget.

Offeret er i dag 17 år, oplyser vicepolitiinspektør Henning Svendsen.

En anklager har onsdag formiddag fremstillet den anholdte i grundlovsforhør i Helsingør.

Resultatet er blevet, at den 58-årige mand, der er i familie med pigen, er blevet fængslet i 14 dage.

Manden nægter sig skyldig, oplyser politiet.

Hvordan det er lykkedes for politiet at underbygge mistanken efter så mange år, ønsker vicepolitiinspektør Henning Svendsen ikke at give oplysninger om på nuværende tidspunkt.

Selv gamle sexforbrydelser kan retsforfølges. Når det gælder børn, beregnes forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor de er blevet myndige.

/ritzau/