Oversigt: Disse boliger var de mest populære i 2013

Skrevet af Boligsiden.dk

29/12/2013

Dagens topnyheder

Boligkøbere kan også vinduesshoppe. Mens du sidder og leder efter fornuftige 60’er-parceller, falder du pludselig over den vildeste luksusvilla med havudsigt og terrasse ud til Øresund. Og så bliver du lige nødt til at klikke.

Og ikke bare til boligpræsentationen på Boligsiden.dk men videre til mæglerens præsentation, hvor du kan dvæle ved smagfulde billeder af store, lyse rum, dobbelt carport, swimmingpool, stuk, veludrustede køkkener og god smag i lange baner.

”Der er en helt klar tendens til, at brugerne tjekker de dyreste luksusboliger ud. Vi kan ikke få nok af at se, hvordan andre bor, og at se på  de dyre  boligannoncer er jo næsten som at bladre i Bo Bedre. Og så er det gratis”, smiler Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk

Mest klikkede andelsbolig

Brugerne var vilde med den 157 kvadratmeter store andelsbolig på Cort Adelers Gade i København. De klikkede videre til præsentationen på mægleren side over 37.000 gange i 2013. Med en udbudspris på små 4 millioner kroner hører den ikke til den billige slags. Men måske har nogle lade sig lokke af den relativt lave boligydelse på godt 6.000 kroner om måneden.

Boligen er stadig til salg, og du kan se den her:

Cort Adelers Gade 7, 4. tv 1053 København K

Mest klikkede ejerlejlighed

Ejerlejligheden med en af Københavns vildeste tagterrasser har nok scoret en del klik på at være ugens bolig i Børsen Pleasure. Denne lejlighed på Frederiksberg er på alle måder unik med sine buede vægge og sin fantastiske udsigt. Prisen er oppe i små 12 millioner kroner, og billederne er så fantastiske, at det har lokket 44.000 klik videre til mægleren bare i 2013.

Boligen er stadig til salg, og du kan se den her:

Frederiksberg Alle 98B, 5. th 1820 Frederiksberg C

Mest klikkede villa

På trendy Christianshavn ligger den mest klikkede villa. Prisen lå på over 15 millioner kroner for denne super charmerende bolig på en af Københavns bedste adresser. Der var gang i musene i de små hjem, for villaen her trak 49.600 klik i 2013 alene.

Boligen er ikke længere til salg, men du kan læse mere om den og andre dyre boliger i artiklen Her er den dyreste villa i din region fra september 2013.

Top 3 mest klikkede andelsboliger

  1. Cort Adelers Gade 7, 4. tv 1053 København K (37.300 klik til mægler)
  2. Vester Voldgade 117, 3. 1552 København V (30.900 klik til mægler)
  3. Carl Bernhards Vej 10 1817 Frederiksberg C (15.200 klik til mægler)

Top 3 mest klikkede ejerlejligheder

  1. Frederiksberg Alle 98B, 5. th 1820 Frederiksberg C (44.500 klik til mægler)
  2. Vesterbrogade 188, 5. tv 1800 Frederiksberg C (40.900 klik til mægler)
  3. Strandgade 87C, 4. th 1401 København K (40.900 klik til mægler)

Top 3 mest klikkede villaer

  1. Galionsvej 72 1437 København K (49.600 klik til mægler)
  2. Grundtvigsvej 23 1864 Frederiksberg C (36.900 klik til mægler)
  3. Taarbæk Strandvej 24 2930 Klampenborg (28.700 klik til mægler)