OW Bunker går konkurs: Anmelder to ledende medarbejdere til politiet

admin

|

07/11/2014

Dagens topnyheder

OW Bunker bortviser og foretager politianmeldelse af to ledende medarbejdere i datterselskabet Dynamic Oil Trading. Det oplyser selskabet fredag aften i en meddelelse til fondsbørsen.

Politiet har siden tidligt torsdag fulgt med på sidelinjen i sagen om det økonomiske kollaps i OW Bunker.

Men indtil fredag eftermiddag var der ingen holdepunkter for at tro, at der er sket en forbrydelse i Danmark.

Angiveligt er der opstået tab på cirka 1,6 milliarder kroner i brændstofselskabet, som fredag aften måtte meddele, at man opgav en rekonstruktion af selskabet og i stedet valgte at gå konkurs.

/ritzau/