Lærernes og pædagogernes fagforbund frygter problemer, når omkring 15.000 flygtningebørn skal rustes til livet i Danmark. Det skriver Ugebrevet A4.
Omkring 9000 skal i skole og næsten 6000 begynder i daginstitution i 2016. Det forventer Kommunernes Landsforening.
Men det er vidt forskelligt, hvordan kommunerne håndterer opgaven. I nogle kommuner opretter de modtageinstitutioner, mens børnene i andre kommuner kommer direkte ud i de almindelige børnehaver.
Sprogundervisningen kan svinge fra otte til 18 lektioner om ugen, og nu har kommunerne fået lov til at slække på reglerne for, hvor mange børn der må være i en modtageklasse.
Når der ikke er nationale standarder, kommer den enkelte kommunes mere eller mindre pressede økonomi til at lægge niveauet, og det er opgaven for vigtig til, lyder det fra pædagogernes og lærernes fagforbund.
- Lykkes det ikke at give flygtningebørnene en god start på deres nye liv i Danmark, så bliver udfordringerne med at integrere dem i samfundet meget større om et par år, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Omvendt mener han, at mange af dem kan blive en kæmpe gevinst for Danmark, hvis vi investerer i at gøre dem til unge mennesker, der kan bidrage til samfundet.
- Men som situationen er nu, er det ikke realistisk, at det vil lykkes, siger han.
Derfor må regeringen på banen. Ikke kun med flere penge, men også med en national handleplan for integration, mener pædagogernes fagforbund, Bupl.
- Der er nærmest 98 forskellige løsninger, og jeg savner, at regeringen fremlægger en plan for, hvordan skoler og daginstitutioner skal løse opgaven, siger formand Elisa Bergmann.
/ritzau/
