Pakistans regering mobiliserer hæren og erklærer kriseberedskab på sygehuse efter det kraftige jordskælv, som mandag eftermiddag har ramt nabolandet Afghanistan.
Pakistans premierminister, Nawaz Sharif, har beordret hæren på opgave i den nordlige del af landet, hvor mindst 52 er dræbt ifølge myndighederne.
Omkring 28 er omkommet i stemmeområder i nord, mens 20 er meldt omkommet i det nordvestlige Pakistan. Fire andre har mistet livet andre steder.
I nabolandet Afghanistan er 12 personer indtil videre meldt omkommet, men regeringen forventer, at dødstallet vil stige.
Jordskælvet, som havde epicenter omkring 250 kilometer nord for Kabul i Afghanistan, ramte klokken 14 lokal tid.
/ritzau/AFP