Parken stævnes for 83 millioner kroner

Skrevet af admin

20/10/2015

Mest læste i dag

Parken Sport & Entertainment A/S har på baggrund af sagen om kursmanipulation mod selskabets tidligere ledelse modtaget et erstatningskrav på 83 millioner kroner.

Kravet er fremsat af Clipper Group, der i 2008 købte en større portion aktier i Parken A/S.

Efter at have gennemgået Københavns Byrets dom fra 8. september i år, mener Clipper Group, at man har betalt for meget for aktierne.

Derfor har selskabet krævet erstatning i en størrelsesorden, som svarer til forskellen mellem købs- og salgsprisen på aktieposten.

Parken mener, at kravet er uberettiget og skriver i en fondsbørsmeddelelse, at man agter at gøre et tilsvarende krav gældende over for den tidligere ledelse, hvis Clipper Group får medhold.

/ritzau/