Partikollega til Cameron er anholdt for voldtægt

Skrevet af admin

04/12/2014

Mest læste i dag

En af premierminister David Camerons partikolleger i det konservative parti Mark Pritchard er blevet anholdt mistænkt for voldtægt ifølge det britiske underhus og politiet.

Politiet har sendt et brev til formanden for underhuset om en sag "med relation til anholdelsen af Mark Pritchard," skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den 48-årige politiker er valgt i kredsen Wrekin i det vestlige England.

Mark Pritchard har ikke kommenteret mistanken, og det konservative regeringsparti har nægtet at sige noget.

- Vi kan bekræfte, at en 48-årig mand frivilligt er mødt op på en politistation i London tirsdag 2. december, hvor han blev anholdt mistænkt for voldtægt i det centrale London, skriver politiet i London.

Der er ikke foreløbig flere detaljer om mistanken ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/Reuters