Lige nu læser andre
Frank's Kød Engros i København tilbagekalder hakket oksekød med 12 procent fedt, efter man har konstateret salmonella i produktet.
Det meddeler Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Det farlige kød hedder "hakket oksekød med max 12 procent fedt" og er produceret 23-04-2015 og kan holde sig til den 24-04-2015. Selvom holdbarheden er udløbet, kan købere af kødet have frosset det for at bruge det senere.
Produktet er solgt følgende steder:
	– Choice Convenience, Hans Knudsens Plads 1, 2100 Kbh. Ø
	– Genz Kød, Slagtehusgade 46, 1715 Kbh. V
	– Café Hanne, Skottegården 6, 2770 Kastrup
	– Junkers Lækre Mad, Malmbjergvej 1, 2850 Nærum
	– Lynge Kro, Højrisvej 22, 3540 Lynge
	– Orion, Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
	– Pibemølle, Højbjergvej 32, 3200 Helsinge
	– Skindbuksen, Lille Kongensgade 4, 1074 Kbh. K	
Læs også
Fødevarestyrelsen oplyser, at hvis kødet ikke varmebehandles/gennemsteges, kan der opstå salmonella-infektion, som er kendetegnet ved følgende symptomer: diarré, kvalme, mavesmerter, feber og opkast.
Det anbefales, at produktet leveres tilbage til købsstedet eller smides ud.
Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: