Pas på spejlglatte veje med sort is mandag morgen

Selvom der umiddelbart ikke føles frostkoldt i luften mandag morgen, skal fodgængere, cyklister og bilister gå og køre ekstra forsigtigt, fordi vejene mange steder i landet er spejlglatte.

De glatte veje skyldes fænomenet sort is, forklarer DMI.

- Det officielle udtryk for fænomenet er frysende, våde vejbaner, siger Olaf Matiassen, vagthavende meteorolog ved DMI, som forklarer, at det skyldes kombinationen af en del regn søndag og temperaturfald i jordoverfladen.

- Lufttemperaturen i to meters højde har ikke været under frysepunktet, men jordoverfladen og dermed også vejoverfladen har flere steder været under nul grader. Dermed har de våde vejbaner kunnet fryse til is, siger Olaf Mathiassen.

Klart vejr op til søndagens regn har været en medvirkende årsag til, at jordoverfladen er blevet kølet ned, forklarer han.

Af Vejdirektoratets oversigt over trafikken mandag morgen fremgår det, at der meldes om glatføre flere steder på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Der er udsigt til, at vejene bliver ved med at være våde ugen igennem. DMI melder om udsigt til både blæst og regn, men temperaturerne fortsætter med at ligge et stykke over frysepunktet.

Kun natten til tirsdag kan termometret komme til at vise minusgrader.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip