Pas på ved hæveautomaten: Her er fuskerne, som stjæler dit kort

Skrevet af Sol Stoffregen

30/01/2014

Dagens topnyheder

To mænd er kommet i Midt- og Vestsjællands Politis søgelys, efter de gentagende gange har været på spil ved en hæveautomat i Greve. Det skriver sn.dk.

Politiet mistænker de to mænd for at have installeret udstyr til "cardtrapping", som går ud på at sætte et lille stykke metal i kreditkort-sprækken, der gør at kortet bliver i maskinen. Bagefter kan fuskerne trække kortet ud.

De to mænd menes også at have sat et lille kamera op ved tasteturet i forsøget på at aflure folks pin-koder. 

Fire gange har mændene slået til mod pengeautomaten hos Jyske Bank på Hundige Strandvej 199 i Greve.

Den 22. januar kl. 19.32, 25. januar kl. 17.20, 27. januar kl. 16 og 28. januar kl. 10.30 har bankens overvågningskameraer fanget de to mænd, mens de er i færd med at installere deres udstyr.   

Tre gange har kunder ved hæveautomaten oplevet, at deres kort sad fast, men i alle tilfælde fattede de mistanke og fik afværget situationen, skriver Ekstra Bladet.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med  

Beskrivelsen af de to mistænkte mænd lyder:

A: mand, 25-35 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, sort kort hår, iført sort hættetrøje, sorte cowboybukser, hvide strømper og sorte sko med staffering.

B: mand, 25-35 år, 175-180 cm høj, kraftig af bygning, iført jakke med lynlås i sort og lysgrøn, sorte sko af mærket Puma.

Midt- og Vestsjællands Politi i form af Lokalpolitiet i Karlslunde vil meget høre fra folk, der har observeret noget mistænkeligt ved hæveautomaten en af de pågældende fire dage. Det vides ikke, om de to mænd har været på spil i andre dele af landet.

Det vides ikke, om de to mænd har været på spil andre steder i landet.

SE BILLEDER FRA BANKENS OVERVÅGNINGSKAMERA: