Pers video om hunden Cocio går viralt: “Han blev revet fra os af hundeloven”

Skrevet af Ronja Ryde

04/02/2015
Foto: Facebook / Per Popeye Buchwald

Dagens topnyheder

“Denne video er til minde om Cocio, der så brutalt blev revet fra os af hundeloven. Det har krævet tunge overvejelser og mange tårer at lave denne.”

Sådan skriver Per Buchwald til en hjemmelavet video, som på under to dage er blevet delt over 4500 gange.

Videoen handler om Pers hund, Cocio, som blev aflivet den 29. april sidste år.

Den beskriver, hvordan Cocio var en lille, uskyldig hvalp, som var højt elsket af sine to ejere. Og til sidst, hvordan en anden hund under en luftetur angreb ham, med det resultat, at politiet kom og forlangte ham udleveret med henblik på aflivning.

Per Buchwald slutter den følelsesladede video af med en bøn om at støtte kampen mod hundeloven.

Reaktionerne på Facebook viser da også, hvor mange, der støtter de to eks-hundeejere op.

- Græder med jer. De forbandede myndigheder. Det er SÅ uretfærdigt. Varme tanker til jer. Hvor var han DEJLIG, skriver en kvinde blandt andet i kommentarfeltet under Per Buchwalds video.

- Jeg var tavs og meget ked af det, da jeg så den først. Men jeg synes det er så flot af jer begge at vise det <3 <3 <3 Kan ikke takke jer nok, skriver en anden.

Se den følelsesladede video her, og del din holdning til hundeloven med os i kommentarfeltet.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_GB/all.js#xfbml=1"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs); }(document, 'script', 'facebook-jssdk')); Post by Per Popeye Buchwald.