PET-brøler: Tabte skarpladte våben ved asylcenter

Skrevet af Sol Stoffregen

05/05/2014

Dagens topnyheder

Selvom PET's Aktionsstyrke består af specialuddannede politifolk, kan der ske smuttere, når det gælder om at passe på sine våben.

Justitsministeriets opgørelse peger på, at PET står for det største tab af våben i dansk politi de seneste par år, skriver ekstrabladet.dk.

LÆS OGSÅ: Ser du dårligt? Her er tricket, så du kan se godt uden briller

Ifølge avisens oplysninger mistede PET's Aktionsstyrke ved en øvelse i 2011 flere skydevåben, herunder en skarpladt 9 mm Heckler og Koch-maskinpistol, som er tunge dødbringende våben. Og våbene blev ikke fundet igen.

En anonym kilde oplyser til Ekstra Bladet, at våbnene lå i en bil fra PET's aktionsstyrke, som var på vej til afslutningsfest efter en øvelse. FIre våben og flere magasiner falder ud, da bilens bagsmæk ikke er lukket ordentligt, på Isterødvejen ved asylcentret Sandholm.

Det forlyder også, at selvom PET opdager, at våbnene er væk, venter de med at lede efter dem til efter festen, da en mellemleder i PET kræver det. Våbnene er forsat forsvundet.

LÆS OGSÅ: Politiet advarer: Her er indbrudstyvenes seneste trick

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup kalder det alvorligt og utryghedsskabende, at PET taber våbnene og ikke finder dem igen.

- Våbnene kan jo være brugt hvor som helst. Derfor vil jeg høre justitsministeren om, hvad der er gjort for at finde våbnene dengang og nu. Det er i den grad utryghedsskabende, når PET mister våben, siger Peter Skaarup til ekstrabladet.dk.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

PET's komunikationsrådgiver har ikke ønsket at kommentere på sagen overfor avisen.

I 2011 mistede PET fem våben, mens tallet var fem tilsammen for 2012 og 2013, ifølge Rigspolitiet.