PET gav Folketinget mangelfulde oplysninger i hackersag

Folketingets Retsudvalg er blevet forsynet med mangelfulde oplysninger fra Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i forbindelse med den såkaldte CSC-hackersag.

Det fremgår af et svar til Folketingets Retsudvalg, som justitsminister Mette Frederiksen (S) har fremsendt til udvalget fredag.

Inden svaret blev offentligt tilgængeligt, var politidirektør Svend Larsen fra Rigspolitiet ude og beklage, men Ritzau er nu i besiddelse af selve svaret, og heraf fremgår det, at også PET føler sig brødebetynget i sagen.

- Rigspolitiets og Politiets Efterretningstjenestes bidrag til besvarelsen af tidligere folketingsspørgsmål om sagen har således ikke været fuldt ud dækkende. Rigspolitiets og Politiets Efterretningstjeneste skal beklage dette, lyder det i svaret til Retsudvalget.

Omdrejningspunktet i sagen er, hvornår svensk politi henvendte sig til dansk politi for at oplyse, at Danmark og CSC kunne være offer for et hackerangreb.

Allerede i juni 2012 modtog Rigspolitiet en opringning fra svensk politi, og i efteråret modtog både Rigspolitiet og PET e-mails fra svenskerne om sagen.

- Det er information, som er modtaget af uformelle kanaler, men alligevel kan vi i bagklogskabens lys se, at den har været så præcis, at man allerede dengang burde have indledt en efterforskning, siger politidirektør i Rigspolitiet Svend Larsen til Ritzau.

Efterforskningen blev først indledt i januar 2013, altså et halvt år efter den første henvendelse, og politiet har efterladt det indtryk, og det var for sent, erkender Svend Larsen.

Ifølge ham har man nu iværksat en række tiltag, som skal sikre, at man ikke fremover kommer til at stå med håret i samme postkasse.

- Vi skal blandt andet se på, hvordan man i fremtiden kan sikre logning af den type information af mere uformel karakter i fremtiden, siger Svend Larsen.

I svaret til retsudvalget siger justitsminister Mette Frederiksen desuden:

- Sagen har vist, at sikkerheden hos CSC ikke har været god nok, og at Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste på daværende tidspunkt havde en efterforskningsmæssig kapacitet på cyberområdet, som må betegnes som ikke fuldt tilstrækkelig.

I maj 2014 har Rigspolitiet etableret en ny it-efterforskningsenhed, Nationalt Cyber Crime Center, som skal styrke efterforskningen af blandt andet hackerkriminalitet.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip