Peter Sagan snyder holdkammerat på målstregen

Peter Sagan (Cannondale) forsøgte at hjælpe holdkammeraten Oscar Gatto frem til sejren på 1. etape af Driedaagse De Panne.

Den ellers så fornemme gestus kiksede dog totalt for den slovakiske stjerne.

De to holdkammerater fulgtes ad på de sidste meter frem mod målstregen med Sagan forrest og Gatto lige bagved.

Peter Sagan ville gerne have sin italienske holdkammerat til at krydse målstregen først og trykkede på bremserne, men Gatto nåede ikke at overhale sin kaptajn.

Åbningen på Driedaagse De Panne blev ellers præget af et langt udbrud med deltagelse af syv ryttere. 10 kilometer før afslutningen angreb Sagan og fik følgeskab af Gatto. Sammen indhentede de udbryderne kørt før finalen i Zotegem.

Det er tredje år i træk, at Peter Sagan vinder 1. etape af det belgiske cykelløb. Løbet består af fire etaper og slutter på torsdag.

/ritzau/

 

Dagens Gossip