Forside Nyheder Pige efterlyser klodset mand: Væltede du en terrassevarmer i hovedet...

Pige efterlyser klodset mand: Væltede du en terrassevarmer i hovedet på mig?

Pige efterlyser klodset mand: Væltede du en terrassevarmer i hovedet på mig?

Lige nu læser andre

– Sådan ser jeg ud på fjerdedagen.

Ordene kommer fra Patricia Maria Gregersen fra Viborg og er flankeret af et billede, der tydeligt viser skaderne fra den terrassevarmer, hun fik i hovedet på Zwei Grosse Bier Bar i Viborg søndag den 23. marts.

Nu efterlyser hun den mand, der – tilsyneladende uforvarende – væltede ind i terrassevarmeren og dermed forårsagede ulykken.

– Jeg er sikker på, at ham, der har gjort det, udmærket er klar over, at han væltede den. Jeg finder nok aldrig ud af, hvem han er. Men hvis I er søde at dele dette, så kan det være, at det når ud til ham, og i det mindste giver ham dårlig samvittighed. Så kan det være, han vil tænke sig om en anden gang!, skriver Patricia Maria Gregersen på Facebook.

Læs også

Hun skriver også i kommentarfeltet til sit eget opslag, at hun har været nede og gennemse overvågningen på baren.

Patricia Maria Gregersen er overbevist om, at vedkommende ikke væltede terrassevarmeren med vilje. Og, at det skete, fordi han snublede.

– Det eneste problemet er, at han gik derfra uden at sige noget, skriver hun.

Patricias opslag på Facebook er mindre end et døgn gammelt, men er allerede delt mere end 2200 gange.

– Hvis du har lyst til at sige undskyld, så er du velkommen til at smide en besked, lyder budskabet direkte til den klodsede mand.

SE BILLEDET I FULD STØRRELSE HERUNDER:

Læs også

Fandt du artiklen spændende? Del den her Del artiklen: