Forside Nyheder Pillede omstridte skilte ned: Signe og Stine bliver svinet til...

Pillede omstridte skilte ned: Signe og Stine bliver svinet til på Facebook

Billede

Lige nu læser andre

'Irak 5371' og 'Syrien 4426'. Fredag i sidste uge hængte ukendte personer hjemmelavede vejskilte op i Thy, der viser, hvor langt der er til henholdsvis Irak og Syrien. Formålet var at 'vise migranterne tilbage'.

Skiltene har skabt stor røre, men da Stine Holm og Signe Rønn i weekenden tog sagen i egen hånd og fjernede de hjemmelavede vejskilte, tog debatten en ny drejning. Det skriver Nordjyske.dk.

De to kvinder valgte at pille skiltene ned, fordi politiet endnu ikke selv havde fjernet dem.

Da de efterfølgende delte billeder af aktionen på deres Facebook-profiler, væltede det ind med svinske kommentarer.

Læs også

Læs også: Højrenationalistisk parti vil 'vise migranterne tilbage': Sætter vejskilte op til Syrien

Blandt andet fordi Signe Rønn delte et billede af sin 5-årige søn, der holdt et af skiltene.

– En ting er, at jeg bliver kaldt feltmadras, landsforræder og perkerluder, men det er i den grad at overskride en grænse at bringe mit barn ind i det, siger Signe Rønn til Nordjyske.dk.

Hun fortæller til sitet, at hun ikke fortryder sine handlinger, men at hun, set i bakspejlet, nok  skulle have undladt at dele billedet at sin søn.

Signe Rønn forklarer også, hvad hendes og Stine Holms bevæggrund var for at fjerne skiltene.

– Jeg synes, at man sparker på mennesker, der ligger ned. Jeg mener, at vi selv har været med til at smide bomber, hvor de kommer fra, og nu vil vi så ikke hjælpe dem, når de flygter hertil på grund af det, siger Signe Rønn.

Se opslagene nedenfor:

Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:

 

 

Læs også

Ads by MGDK