Pippa Middleton guider: Sådan holder hun sine verdenskendte balder faste

Skrevet af Lotte Sørensen

25/10/2014

Mest læste i dag

Da Kate Middleton giftede sig med den britiske prins William i 2011, var fokus i lige så høj grad på brudepigens bagdel som på bruden.

Siden er Kates søster Pippa Middleton blevet lidt af en kendis. Nu fortæller hun ikke bare, hvad hun går for at holde sine balder så usædvanligt faste, men hvordan hun træner hele kroppen.

Ifølge news.com.au har Pippa fire øvelser, som hun mener er essentielle.

- Lav øvelserne tre gange i ugen, og du vil virkelig se en forskel, siger hun.

Læs også: Kvinder vil have Pippa Middletons stil

Stigen: Løb på stedet med høje knælæft. Løft venstre arm, når du løfter højre knæ og amvendt. Fortsæt i to minutter.

Bredstående squats: Stå med fødderne med mere end hoftebreddes afstand, mens tæerne pegerne udad. Squat, det vil sige sænk bagdelen så dybt som muligt, hold stillingen et øjeblikket, før du rejser dig op. Gentag otte til 12 gange.

Armbøjninger mod væggen: Læg hænderne fladt mod væggen, stræk arme og hav håndleddene i skulderhøjde. Bøj albuerne, så dit ansigt kommer helt tæt på væggen, og skub så tilbage. Gentag otte til 12 gange.

Planken. Start, som skulle du til at tage en armbøjning, og sænk dig selv ned på dine underarme og hold kroppen i en lige linje. Aktiver mavemusklerne, klem balderne og hold stillingen i 45 til 60 sekunder.