Pistorius udskrevet efter en måned på psykiatrisk hospital

Skrevet af Lotte Sørensen

30/06/2014

Dagens topnyheder

I dag genoptages sagen, hvor Oscar Pistorius er anklaget for at dræbe sin kæreste Reeva Steenkamp ihans hjem i Pretoria natten til valentinsdag sidste år. Retssagen har stået stille i en måned, hvor Oscar Pistorius er blevet mentalundersøgt på et psykiatrisk hospital. Det skriver newser.com.

I dag skal pyskologer og psykiatere fortælle, om de mener, at Oscar Pistorius lider af voldsomme angstanfald, og om at det var årsagen til, at han skød Reeva Steenkamp gennem døren til toilettet.

Læs også: Kærestens obduktion omtalt i retten: Pistorius kaster op

Pistorius har forklaret, at han vågnede om natten og troede, at hun var en indbrudstyv, der havde gemt sig på toilettet. Da han var uden siden benproteser, følte han sig særligt sårbar, og han skød derfor gennem døren, hvilket kostede Steenkamp livet.

Anklageren mener dog, at han slog kæresten ihjel under et raserianfald.

Oscar Pistorius blev verdenskendt til OL i London 2012, da han var den første benamputerede atlet, der deltog i Olympiaden.

Han er født uden knogler i læggene og fik amputeret sine underben, da han var 11 måneder gammel.

Læs også: Pistorius: Jeg ville ikke dræbe Reeva

En psykolog har under retssagen forklaret, at det kombineret med forældrenes skilsmisse og moderens død har givet ham en angstlidelse, der kun er blevet værre med alderen.

Et af de springende punkter i retssagen er, om han har skudt gennem døren med eller uden sine benproteser på. Havde han dem ikke på, taler det for, at han følte sig særligt truet. Havde han haft tid til at tage sine benproteser på, tyder det på en mere overlagt handling.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med