Forside Nyheder Pokémonjægere skal hjælpe med at fange disse drabsmænd

Pokémonjægere skal hjælpe med at fange disse drabsmænd

Billede

Lige nu læser andre

Pokémon-jægere har allerede fundet et lig i Odense havn og afværget en voldtægt. Mens de er i gang med at lede efter monstre i byer og på land, kan de derfor ligeså godt hjælpe politiet med at opklare flere krimi-sager.

Det mener Dansk Politi i hvert fald, der beder de legende børn og voksne om at holde udkig efter de to mest eftersøgte personer i Europa, som dansk politi har fået på listen:

– Mens I leder efter Pokémons, kan I så ikke også hjælpe os med at lede efter de to nye mistænkte, som dansk politi har udvalgt til hjemmesiden for de mest eftersøgte personer i Europa? Det drejer sig om Amin Qatra, som søges i forbindelse med et knivdrab i Vejle, og Mohamed Ahmed Hassan, der er eftersøgt for et knivdrab i Brønshøj, skriver politiet således i et opslag på facebook.

Amin Qatra har været efterlyst siden juni i år.  Han anslås at være 178 centimeter høj. Han har brune øjne, er af afghansk oprindelse og er født i 1989. Han er mistænkt for at have begået et mord 1. Juni i år i Vejle ved at skære halsen over på sit offer.

Læs også

Mohamad Ahmed er 190 centimeter høj, har brune øjne, han er synligt krumrygget, af somalisk afstamning og er født i 1983. Han er eftersøgt for at have stukket et offer ihjel med kniv den 28. August i 2009 i Brønshøj, oplyser politiet via aeuropæisk politis liste over Europas mest eftersøgte mennesker. Du kan se hele listen her

Politiet håber, at gen-efterlysningerne giver pote, da de tre første, ordensmagten efterlyste via hjemmesiden nu alle er pågrebet. 

Læs også: Pokemon-jægere beskæftiger politiet landet over

Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Følg Dagens Efterlysninger for flere lignende artikler:

 

 

Læs også

Ads by MGDK