Forside Nyheder Politi: Flere sigtelser er på vej i Se og Hør-sag

Politi: Flere sigtelser er på vej i Se og Hør-sag

Politi: Flere sigtelser er på vej i Se og Hør-sag

Lige nu læser andre

Den 45-årige mand, der mistænkes for at have videregivet oplysninger om de kendtes brug af kreditkort til Se og Hør er tirsdag blevet sigtet af politiet.

Men flere sigtelser er på vej, oplyser Københavns Vestegns Politi.

– Efterforskningen koncentrerer sig lige her og nu om den ansatte i Nets, hans kontaktperson(er) på bladet, bladets ledelse, den juridiske person bag Se & Hør og muligvis visse journalister, siger politiinspektør Bent Isager-Nielsen i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at politiet selvfølgelig, som altid i alvorlige sager, også kigger bredere i forhold til eventuelle andre kriminelle forhold.

Læs også

Efterforskningen, der må formodes at blive ganske langvarig, sker i samarbejde med Rigspolitiets nye Cyber Crime Center.

Selve undersøgelsen af en eventuel sikkerhedsbrist hos Nets eller IBM indgår ikke i politiets efterforskning. Det ligger ved de relevante tilsynsmyndigheder.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK