Politi og bomberyddere i aktion ved kollegium

Skrevet af Ane Sørensen

02/04/2016

Dagens topnyheder

Brandvæsen, politi og bomberyddere er i øjeblikket massivt til stede ved Grønjordskollegiet i København.

Det skriver Ekstra Bladet.

Beboere på kollegiet har efter sigende kontaktet politiet, efter at have opdaget udefinerbare plamager i bygningen.

Beboerne skulle have opdaget noget materiale, der lugter og føles som knaldperler. Det fortæller en anonym beboer til Ekstra Bladet.

Københavns Politi bekræfter, at de er til stede for at undersøge en sag, men kan ikke oplyse andet i øjeblikket.

Grønjordskollegiet ligger på det vestlige Amager i København.

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: