Politiet: 33-årig holdt kvinde som voldtægtsgidsel i halvanden måned

En 33-årig mand står overfor en række tiltaler for grov vold, frihedsberøvelse og voldtægt begået mod sin nærmeste familie på Amager i København.

Manden holdt ifølge anklageskriftet sin kone fanget i næsten halvanden måned. Under frihedsberøvelsen blev konen ifølge tiltalen på grusom vis udsat for adskillige tilfælde af vold og voldtægt.

Fra 9. januar til 19. februar var kvinden tilbageholdt mod sin vilje i en lejlighed, mens den 33-årige angiveligt flere gange udsatte hende for vold og grov vold. Når den 33-årige ikke selv var til stede i lejligheden, låste han angiveligt kvinden inde.

Anklagemyndigheden mener, at manden tildelte sin kone både lussinger og knytnæveslag, ligesom hun skulle være blevet slået med et bælte på ryggen og kroppen.

Den 33-årige mand er også tiltalt for at voldtage konen dagligt - cirka 40 gange - mens hun var frihedsberøvet. Det skete under vold eller trussel om vold. Enkelte gange tog han ifølge anklagemyndigheden halsgreb på konen og truede hende med en kniv.

Den 33-årige mand er også tiltalt for vold og grov vold mod sine børn. Datteren på ni år blev ifølge anklageskriftet tildelt adskillige slag på kroppen og i hovedet med både flad og knyttet hånd. Datteren fik angiveligt også flere spark på benene og slag i hovedet med en grydeske.

Sønnen på otte år fik samme behandling som storesøsteren, men fik også hældt varm te på armen ifølge anklageskriftet.

Den 33-årige mand har tidligere nægtet sig skyldig i de voldsomme anklager i et grundlovsforhør.

Sagen begynder i Københavns Byret 15. oktober.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip