Forside Nyheder Politiet advarer om stigende antal motorvejssvindlere

Politiet advarer om stigende antal motorvejssvindlere

Politiet advarer om stigende antal motorvejssvindlere

Lige nu læser andre

De kører i en passat og forsøger at stoppe dig på motorvejen, hvor de beder dig om at købe guld og smykker.

Alene i dag har Sydsjællands og Lolland Falsters Politi oplevet mindst to tilfælde med de såkaldte motorvejssvindlere – først i Vordingborg, siden i Sakskøbing.

Tidligere i denne uge advarede Fyns Politi om samme form for svindel på motorvejene.

Det skriver tv2.dk.

Læs også

Politiet er i tvivl om, hvorvidt der i de to tilfælde er tale om de samme personer.

– I begge tilfælde drejer det sig om en Passat, men bilerne har forskellige registreringsnumre. Men i Sakskøbing drejede det sig i hvert fald om en mandlig chauffør og to kvinder i bilen, siger vagtchef ved Sydsjællands og Lolland Falsters Politi, Ehm Christensen, til tv2.dk.

En mandlig bilist mødte de tre svindlere i Sakskøbing.

– De spurgte på gebrokkent engelsk, hvor man kunne købe en is, og da han fortalte det, ville de give ham en ring som tak for hjælpen. Så hev de flere smykker frem og forsøgte at sætte dem omkring halsen på ham, fortæller Ehm Christensen.

I ingen af tilfældene fik svindlerne lokket penge ud af folk.

– Men derfor kan der sagtens være andre tilfælde. Jeg håber ikke, folk er så dumme, at de køber det. Det, de sælger, har intet med guld at gøre, advarer vagtchefen.
 

Læs også

Ads by MGDK